Permakultur – kort fortalt

“Mener du ikke permafrost?” “Hun mener nok permafrost…” “Jeg har kun hørt om permafrost”

Det er nok den association, som oftest er dukket op, når jeg har introduceret begrebet permakultur i en samtale. For hvad er det der permakultur egentlig for noget? Mange kender det ikke, og det er ikke nødvendigvis nemt at forklare – ikke hvis man skal gøre det kort og præcist, i hvert fald! “Hvem kan forklare hvad permakultur er på 30 sekunder?” blev der spurgt på et kursus jeg var til for nyligt. Forslagene var ikke mange, til gengæld var de forskelligartede – og ingen syntest at dække det helt. Her på siden behøves vi heldigvis ikke at begrænse os til 30 sekunder, og det gør altså det hele meget lettere!

Begrebet permakultur

opstod oprindeligt som en sammentrækning af to ord – “permanent” og “agrikultur”, altså permanent jordbrug. Og allerede her er der brug for en uddybning! For hvad vil det egentlig sige, at jordbruget er “permanent”? I denne sammenhæng betyder det, at man dyrker sin jord med naturens selvopretholdende økosystemer som model. Naturens egne systemer er nemlig altid bæredygtige – altså permanente! Det, som er overskud, eller output, i en af systemets processer, er en ressource, næring eller input i en anden. Blade falder fra træerne og bliver føde for jordens mikroorganismer, som i sin tur udskiller næringssalte i en form, som igen nærer træerne… Smukt, ikke? Sådan vil vi også gerne have vores dyrkningssystemer til at fungere! I permakulturen tager vi naturen som model, men vi manipulerer med modellen ved nøje at udvælge planter, som, udover at spille sammen med hinanden i et tæt forbundet, bæredygtigt økosystem, også giver udbytte i form af mad til os.

Naturen vil gerne være skov. Her ses til venstre, en mark som har ligge urørt i nogle år. Der er allerede etableret en række pionértræer, som birk. Til højre, en konventionelt dyrket rapsmark. Naturen – i hvert fald på vore breddegrader – arbejder hele tiden i retning af at blive skov. Så når vi tager naturen som model for vores dyrkningssystemer, så er skoven vores udgangspunkt.

Aha! Så permakultur er noget for bønder og landmænd…

Ja, det er det også – men langt fra kun! Bill Mollison, som, sammen med David Holmgren, regnes for permakulturens ophavsmand, havde øje for de problematikker den kommercielle storskala fødevareproduktion medførte. Udpining af jorden, tab af biodiversitet, forurening af luften og vores drikkevand… Listen var allerede den gang lang og deprimerende, og måske kunne man, den gang som nu, få lyst til at lukke øjnene. Kigge den anden vej. Se en film i stedet. Især hvis man føler, at man alligevel ikke kan gøre noget ved det. Heldigvis kiggede Mollion og Holmgren ikke den anden vej. Tvært imod, så så de en opgave, og tænkte – det må kunne gøres bedre! Bl.a. takket være deres pionérarbejde er vi sådan stillet i dag, at vi faktisk kan gøre noget ved det! Vi kan støtte os til permakulturtankerne i vores bestræbelser på, at gøre vores egne liv bæredygtige. Ikke blot bæredygtige som i et nulsumsspil, hvor vi giver det tilbage, som vi har taget ud. Men bæredygtige som i, at vi faktisk kan indrette vores liv på måder, så vi (gen)opbygger ressourcer! I permakulturen ligger en opfordring til os alle om, at efterlade vores omgivelser mere livskraftige end de var, da vi ankom.

Sådan er vi vandt til at se det danske landbrugsland. Raps, raps og raps, så langt øjet rækker. Men dyrkning af én-årige afgrøder i monokultur belaster jorden ensidigt, og gør afgrøden sårbar overfor sygdomme og skadedyr.

Mollisons vision var i første omgang at fremme en højere grad af selvforsyning til husbehov, og at gøre det uden at drive rovdrift på vores livsgrundlag – jorden. På baggrund af iagttagelser af naturens enestående komplekse økosystemer formulerede Mollison og Holmgren en ramme, bestående af tre etikker og konkretiseret i en række principper, som dannede udgangspunkt for dette. Denne ramme kan man tage udgangspunkt i, uanset hvor meget jord man råder over. Om du har en lille gårdhave midt i en storby, en helt almindelig villahave i et parcelhuskvarter – som i øvrigt er det, jeg selv råder over – eller om du udlever drømmen om landlig idyl og flere hektar jord med mulighed for husdyrhold, så kan permakulturprincipperne anvendes.

En lille krukke permakultur. Princippet om, at holde jorden dækket kan sagtens anvendes i en urtepotte. Det samme kan princippet om polykultur – altså dyrkning af flere afgrøder imellem hinanden. Det er ikke til at se endnu, men her er det løg og tagetes, som spirer under et jorddække af halm og skræppeblade.

.

Her er det en squashplante, som titter frem fra jorddække af halm. Det man ikke kan se på billedet endnu, er, at i en ring omkring squashen er der plantet radiser, og udenom dem en ring med spinat. Begge dele skulle gerne kunne høstes inden squashen bliver så stor, at den tager al pladsen. Således udnytter vi yderligere et permakulturprincip i en urtepotte, nemlig princippet om stabling: Planter med forskellig udviklingstid plantes sammen, så pladsen udnyttes bedst muligt, og vi kan – i dette tilfælde – høste tre gange fra den samme krukke.

Også hvis du slet ikke har noget jord overhovedet, og det tætteste du kommer på at dyrke noget som helst er bakteriekulturen i bunden af din vasketøjskurv, så er permakulturprincipperne stadig aktuelle, da de har vist sig at have relevans langt udover dyrkning af fødevarer. Bill Mollison selv skriver:  

“Som jeg så permakultur i 70’erne, så handlede det om at sammensætte planter og dyr på en måde, som var fordelagtig i forhold til menneskers behov. Målet var først og fremmest selvforsyning til husbehov og i nærmiljøet […]. Permakultur har dog vist sig at indebære meget mere end blot selvforsyning til husbehov. At være selvforsynende med fødevarer giver ingen mening med mindre mennesker har adgang til jord, information og finansielle ressourcer. Så i de senere år er begrebet kommet til også at omfatte juridiske og finansielle strategier, inklusive strategier for jordbesiddelse, virksomhedsstrukturer og regional selv-finansiering. Således er der tale om et system, som favner hele den menneskelige tilværelse.    

[Mollison, 2011: Introduction to permaculture, min oversættelse]

Så “permanent agrikultur”, eller blot “permanent kultur” – eller det knap så mundrette “permanent agrikultur og kultur” – permakultur dækker det hele!

Tre etikker

Permakultur er både en praktisk tilgang til organiseringen af vores liv, og en mere filosofisk og moralsk holdning til samme. Hjertet i et permakultur er de tre etikker:

Omsorg for jorden er den første etik. Jorden er grundlaget for alt liv. Så enkelt er det. Hvis vi ikke passer på jorden, vil den ikke blive ved med at kunne nære os. Vi kan passe på jorden ved at behandle den på en måde, som forbedrer dens evne til at holde på vand og næringsstoffer, modvirker erosion og opbygger hummus. Det gør vi ved at sørge godt for jordens mikroorganismer, ved at fodre dem med organisk materiale, og så i øvrigt lade dem være i fred! Gravefri dyrkning, jorddække og flerårige afgrøder er derfor vigtige elementer i permakultur.

Naturen sørger for, at jorden til hver en tid er dækket af planter. Som her, i Klosterheden plantage.

Omsorg for mennesker er den anden etik. Mennesker skal trives og have det godt, og et godt permakulturdesign imødeser behovene hos de mennesker, som skal bruge det – her og nu, men også i fremtiden. Dette gælder både vores fysiske behov for mad og husly, vores behov for at indgå i fællesskaber, vores åndelige og spirituelle behov, og vores behov for at udvikle os selv og bruge vores kvaliteter. Omsorg for mennesker betyder, at give mulighed for, at leve fyldestgørende og meningsfulde menneskeliv.

Både omsorg for mennesker og retfærdig fordeling minder os om, at vi skal fordele goderne på en måde, som også tager hensyn til fremtidige generationer.

Den tredje etik er retfærdig fordeling. Det er når snakken falder på denne etik, at jeg, som indbygger i den vestlige verden, mærker et stik af dårlig samvittighed… For vi ved det jo godt… Trods al god opdragelse, så tager vi det største kagestykke til os selv. Det er ikke ok – og det er heller ikke permakultur! En ligelig fordeling af både naturens og menneskelige ressourcer er nødvendig. Når nogen tager for meget, er der andre, der ikke har nok. Det er bare nemt at glemme, når “de andre” er langt væk, enten i geografisk forstand eller i tid. Men den tredje permakulturetik handler om noget, som er et af mine yndlingsord, men som desværre er gået lidt af mode de seneste år: Solidaritet! Vi skal være solidariske med hinanden på tværs af sociale, kulturelle og økonomiske skæl, på tværs af landegrænser og verdensdele. Og vi skal være solidariske med vores efterkommere. I praksis betyder det, at vi i den vestlige verden er nødt til at nedsætte vores forbrug. Men heldigvis behøves vi ikke at nedsætte vores livstilfredshed! For – tro det eller ej! – livstilfredshed kommer ikke fra den nyeste ipad eller en chartertur til Kreta, men fra en følelse af forbundethed. Med andre mennesker, med naturen og med én selv.

Praktisk og konkret

Ok. Så langt, så godt. Det lyder jo alt sammen meget godt. Det er nemt at forstå, og etikken er rigtig fin. Vi er overbeviste permakulturister, og klar til at gå i gang med grøn omstilling af vores liv. Men… Hvor skal man starte? Og hvordan gør man egentlig? Så står man der med sin skovl i hånden og en vision om en smuk og fødevareproducerende skovhave i hovedet… Men hvad er første skridt? Plante et træ? Lave et grundkort over haven? Læse en bog mere om permakultur? Skaffe sig en høne? Alle de spørgsmål kan få mig til at falde helt i staver, hængende opad mit greb… Min eks-mand har undret sig; “er det sådan, du fjerner ukrudt? Ved at nedstirre det…?”

Men – ingen grund til panik! For ligesom vi har etikkerne til at fastsætte retningen for et permakulturdesign, så har vi en række principper og designværktøjer som støtte i at omsætte etikkerne til praktiske og konkrete projekter. Dette bliver tema for mit næste indlæg, “Permakulturdesign”. Så følg med:-)

Og hvad er permakultur, så?

Tjo… Hvis jeg alligevel skulle vove pelsen, og definere permakultur på 30 sekunder, så ville jeg sige: “Permakultur er en måde at understøtte udviklingen af bæredygtige systemer, som kan bruges på alle aspekter af dit liv.” Bum.

Kilder:

Illeris, M & Schultz, E (2019): Bogen om permakultur. Permakulturforlaget

Nolsøe Aaen, K & Holcomb, T (2017): Permakulturhaven. Om flerårige grøntsager, skovhaver og gravefri dyrkning til selvforsyning og en levende fremtid. Myrrhis Forlag